Event Sydning

Eventskydning

Hos Aars Egnens Jagtforening har I mulighed for at afholde et anderledes og spændende arrangement med flugtskydning.

Mangler I et festligt indslag til jeres næste firmaarrangement, polterabend, fødselsdag eller noget helt fjerde, er I meget velkomne til at kontakte os. Vi sammensætter gerne et program, der passer til jeres ønsker og antal deltagere.

Som udgangspunkt er prisen 250 kr. pr. person, hvilket inkluderer:

  • 25 lerduer

  • Tilhørende patroner

  • Instruktion og hjælp på skydebanen

Efter aftale kan der også arrangeres mad efter jeres ønsker. Dette afregnes sammen med skydningen.

Der er desuden mulighed for at købe øl og vand på stedet.

Sikkerhed

Da vi arbejder med skydevåben, stiller vi krav om, at alle deltagere, der skal skyde, møder ædru op. Alkohol må først indtages, når den enkelte deltager er færdig med at skyde.

Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer på skydebanen.

Har dette vakt jeres interesse, er I meget velkomne til at kontakte:

Anders Jakosen
Formand for Flugtskydningsudvalget
Tlf. 20 45 04 81
Mail: flugt@aejf.dk